Vol 11 Nr 2021:3 (2021): Nordidactica 2021:3

Dette nummer spænder bredt: fra en diskussion af den nye læreplan for samfundsfag i Norge, Svenske historielæreres syn på kundskab, hvordan kristendom præsenteres i lærebøger i Sverige, religionsbegrebet i historiske styredokumenter for undervisningen, ligeledes i Sverige, samt en kritisk kommentar til den reviderede kursplan for religionskundskab i Sverige.

Dette nummer indeholder en historiedidaktisk, en samfundsfagsdidaktisk og tre religionsdidaktiske artikler.

I artiklen Historielärares syn på historisk kunskap och undervisning om historiebruk undersøger Henrik Åström Elmersjö, Umeå Universitet, hvorvidt svenske gymnasielæreres udsagn om syn på historiebrug som del af historieundervisningen kan kædes sammen med deres kundskabssyn i historie i øvrigt. Metodisk tager undersøgelsen afsæt i kvalitativ indholdsanalyse og datagrundlaget udgøres af 375 gymnasielæreres besvarelser af en spørgeskemaundersøgelse, hvor særligt lærernes fritekstsvar står centralt i analysen.

I artiklen Formalistisk obskurantisme? Forsøk på dechiffrering av læreplanen i samfunnsfag giver Kari-Mette Walmann Hidle og Ove Skarpenes en karakteristik af den nye læreplan for samfundsfag i Norge. Forfatterne undersøger forholdet mellem kompetencemål, kerneelementer og de tværfaglige temaer, som det er formuleret i læreplansmaterialet for 8.-10. klasse.

Johan Liljestrand, David Carlsson og Peder Thalén fra Högskolen i Gävle og Mälardalens högskola undersøger i artiklen Moderniserad kristendom i läroböcker för högstadiet hvorledes kristendommen fremstår i lærebøger for religion i 7.-9- klasse i Sverige. Gennem analyser af ti undervisningsbøger publiceret mellem 2011 og 2014 argumenterer forfatterne for at lærebøgerne præsenterer en moderniseret og liberal kristendom.

I artiklen “Religion” i folkskolans styrdokument – ett bidrag till religionsbegreppets didaktiska historia undersøger Johan Wikström fra Uppsala Universitet, begrebet ’religion’ i styredokumenter for skolen i Sverige fra 1842 til 1955. Analysen er med et begrebshistorisk udgangspunkt, men bruger også begreber fra Biesta til at undersøge religionsbegrebets didaktiske historie; hvilken rolle spiller religion i forhold til socialisation, subjektificering og kvalifikation?

Olof Franck fra Göteborgs Universitet bringer diskussionen af religion op til nutiden igen med en kommenterende artikel om den læreplan (kursplan) for religionskundskab, der kommer til at være gældende fra efteråret 2022. Læreplanen analyseres bed begreber fra dannelse (bildning) og kundskabsforståelse.

Publicerad: 2021-12-28