Call for papers - temanummer

Har du förslag på temannnummer? Läs mer här.

 

Temanummer: Kritisk tenkning i samfunnsfagene i Norden

Gjesteredaktører: Anders Granås Kjøstvedt, Erik Ryen, Annika Westlesen. OsloMet - storbyuniversitetet, Norge

Kritisk tænkning i undervisningen har både samfundsmæssig-politisk interesse og fagdidaktisk relevans. I læreplanerne er der de senere år kommet forstærkede formuleringer om kritisk tænkning i samfundsfagene og der er også øget forskningsmæssig interesse for området.

Men der er ikke konsensus om hvad der udgør kritisk tænkning, og hvordan denne kan fremmes eller udvikles i undervisningen.

Faglitteratur om kritisk tænkning i uddannelsesfeltet har forsøgt at identificere kriterier for kritisk tænkning og diskutere om dette bør undervises som en generel færdighed eller integreret i fagene. Kritisk tænkning i samfundsfag handler om hvilke kundskaber, færdigheder og holdninger som kan ruste eleven til at forstå verden og sin egen plads i den for at kunne være en aktiv medborger (Ferrer, Jøsok, Ryen, Wetlesen og Aas, 2019).

Temanummeret vil derfor belyse, hvad kritisk tænkning indebærer i samfundsfagene på et overordnet niveau, og hvad der er fagspecifikt for historie, geografi, samfundsfag og religionsfag. Således vil temanummeret bygge videre på eksisterende forskning, som berører kritisk tænkning i samfundsfagene i Norden (jf. Bladh, 2020; Larsson & Lindström, 2020; Ledman, 2019; Tvärona, 2019).

I operationaliseringen af kritisk tænkning i skolen ser vi ofte en instrumentel tilgang, der lægger vægt på færdigheder indenfor argumentation, analyse og kildekritik, mens den sociale og politiske kontekst for undervisningen i mindre grad bliver problematiseret (Lim, 2016).

Studier af kritisk tænkning i samfundsfag fra flere lande fremhæver netop en aktiv lærerrolle, et velvalgt fagindhold og støttestrukturer til at udvikle elevernes kritiske tænkning (skolforskningsinstitutet, 2020). Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt træning af færdigheder kan ske på bekostning af en opmærksomhed på fagets normative formål knyttet til magt- og systemkritik. I lyset af dette kan vi spørge, hvilke rammer den nordiske og de nationale samfundskontekster giver for kritisk tænkning i skolen? Hvad er mulighederne, og hvor går grænserne for, hvad vi kan tænke kritisk om? Og hvordan inkluderes alle elever i at tænke kritisk i bred forstand?

Vi inviterer fagdidaktiske bidrag fra samfundsfagene; historie, samfundsfag, religion, geografi fra alle nordiske lande, også gerne tværfaglige bidrag, og almendidaktiske bidrag som har fagdidaktisk relevans.

Temanummeret er formuleret i tilknytning til den norske Samfundsfagkonferencen 2021 med temaet kritisk tænkning i samfundsfag https://www.oslomet.no/om/arrangement/samfunnsfagkonferansen-2021. Bidrag er velkomne fra alle interesserede, uanset om de har været præsenteret på konferencen

Mulige temaer kan være

  • Generelle og fagspecifikke forhold ved kritisk tænkning
  • Spændinger mellem kritisk tænkning og fagenes normative mål
  • Spændinger mellem tilegnelse af faglig viden og færdigheder og kritisk stillingtagen
  • Kritisk literacy i fagene
  • Kritisk tænkning og magtkritik
  • Kritisk tænkning, medborgerskab og demokratisk dannelse
  • Faglig progression og kritisk tænkning
  • Kritisk tænkning og kontroversielle emner
  • Kritisk tænkning i styredokumenter og læremidler
  • Kritisk tænkning og elevers forskellige forudsætninger
  • Balance mellem kritisk tænkning og tillid til anerkendt viden
  • Den politiske kontekst for kritisk tænkning i skolen
  • Lærerens rolle og betydning for udvikling af kritisk tænkning
  • Kritisk tænkning og bæredygtig udvikling

  

Redaktion på dette temanummer:

Abstracts sendes til Annika Wetlesen anwe@oslomet.no

Deadline for abstract: 15 januar 2022

Rammer for abstracts max 500 ord

Deadline for upload af færdige artikler: 20. maj 2022

For yderligere inspiration se konferencecall på hjemmesiden (link ovenfor)

Publikation: Nordidactica 4: 2022 (november/december 2022)

Referanser

Bladh, G. (2020). GeoCapabilities, Didaktical analysis and curriculum thinking – furthering the dialogue between Didaktik and curriculum. International research in geographical and environmental education, 29(3), 206-220.

Ferrer, M. Jøsok, E. Ryen, E. Wetlesen, A. & Aas, P. A. (2019). Hva er kritisk tenkning i samfunnsfag? I M. Ferrer & A. Wetlesen, Kritisk tenkning i samfunnsfag (s. 1-29). Oslo: Universitetsforlaget.

Larsson, A. & Lindström, N. (2020). Controversial societal issues in education: Explorations of moral, critical and didactical implications. Acta Didactica Norden, 14(4), 1-6.

Ledman, K. (2019). Discourses of criticality in Nordic countries’ school subject Civics. Nordidactica – Journal of Humanities and Social Science Education, 3, 149-167.

Lim, L. (2016). Knowledge, control and critical thinking in Singapore. State ideology and the politics of pedagogic recontextualization. Oxon: Routledge.

Skolforskningsinstitutet (2020). Kritisk tänkande och källkritik – undervisning i samhällskunskap. Systematisk översikt, 03. Solna: Skolforskningsinstitutet.

Tvärona, M. (2019). Tycka eller tänka om rättvisa. Vad främjas i mellanstadiets samhällskunskapsundervisning? Nordidactica – Journal of Humanities and Social Science Education, 2, 136-161.

 

Call for papers for a Nordidactica – Journal of Humanities and Social Studies Education special issue: Ethics Education in Humanities and Social-Science Subjects in School.

Guest editors: Merete Wiberg (Aarhus University, Denmark) and Jan Löfström (University of Turku, Finland)

This issue, Nordidactica 2022:2, was published in June 2022