Vol 12 Nr 2022:4 (2022): Nordidactica 2022:4

Nordidactica sætter rammerne for nordisk fagdidaktisk forskningsdialog inden for og på tværs af disciplinære og faglige skel. Antallet af artikler har i indeværende redaktionelle periode været gradvist opadgående, og arbejdet med artiklerne har budt på mange interessante korrespondancer med både forfattere og granskere, herunder ikke mindst givet os som redaktører indblik i, hvordan arbejdsprocesser for viden- og artikelproduktion tager sig meget forskelligt ud i fagene. Vi overlader fra årsskiftet redaktionsarbejdet til to finske kolleger, Martin Ubani fra University of Eastern Finland og Anuleena Kimanen fra Universitetet i Turku og ønsker både dem held og lykke med arbejdet og takker samtidig forfattere og granskere der har bidraget til tidsskriftet i perioden 2021-22 for rigtig godt samarbejde.

Nordidactica 04/2022 indeholder syv artikler der bredt afspejler tidsskriftets scope med bidrag fra Norge, Sverige og Finland. Der er både artikler om indhold og metode i enkeltfag og om brede temaer som bæredygtighed, social retfærdighed og et kald til en ny forståelse af medborgerskabsbegrebet.

I artiklen Agens och existens i ämnesundervisningen – medborgarbildning i religionskunskap, psykologi och samhällskunskap undersøger forfatterne med udgangspunkt i Hannah Arendt begreber agens og eksistens, perspektiver i en mere udvidet forståelse af skolens medborgerskabsdannende opgave, med fagene religion samfundsfag og psykologi som eksempler. Forfatterne Ann-Sofie Jägerskog, Stockholms Universitet, Thérèse Halvarson Britton, Stockholms Universitet og Globala gymnasiet & Maria Olson, Stockholms Universitet, tager en original position ved at kombinere en undersøgelse af de tre fag, religionskundskab, psykologi og samfundsfag, med en diskussion af en opfattelse af medborgerskab, der ikke bare indeholder agens- men også eksistensdimensioner. 

I artiklen Fagspesifikk literacy og posisjonering i grunnskolens religions- og livssynsfag – Et bidrag til en kritisk fagspesifikk literacy diskuterer Lars Unstad, Institutt for lærerutdanning (ILU), NTNU Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim, betydningen af kritisk fagspecifik literacy for religions- og livssynfaget i norsk grundskole. Diskussionen grundes i en historisk gennemgang af religionsfagets udvikling og viser samlet, hvordan kendskab til perspektivisk mangfoldighed i et multireligiøst og ikke-konfessionelt religionsfag kan bidrage til at udvikle kritisk fagspecifik literacy – og dermed styrke det kritiske aspekt ved religious literacy. 

I artiklen Komparativ religionsundervisning: Teoretiska förutsättningar och didaktiska implikationer tager Johan Wickström fra Uppsala Universitet en konkret didaktisk problemstilling op: Hvordan sammenligninger kan foretages inden for religionsundervisning, under hensyntagen til de faldgruber der er af både epistemologisk og ideologisk karakter. Sammenligninger mellem religioner er, som artiklen viser, en næsten naturaliseret arbejdsform i religionsundervisningen, og det kan føre til forsimplede og reduktionistiske forståelser af religion som fænomen. 

I artiklen Addressing social justice in classrooms of linguistic, cultural and worldview minorities: teacher perspective undersøger Anuleena Kimanen fra Universitetet i Turku, hvordan finske lærere inddrager social retfærdighed I klasseværelser med elever fra lingvistiske, kulturelle og livssynsminorieter. Artiklen bygger på en surveyundersøgelse af 76 lærere, der underviser i minoritetsreligion, sekulær etik eller finsk som andetsprog. I artiklen fremhæver forfatteren at lærerne opfatter social retfærdighed som en vigtig opgave for skolen og at lærerne på forskellige måder inddrager både enkle og mere komplicerede problemstillinger omkring social retfærdighed. 

Magnus Børre Bragdø, stipendiat ved Universitetet i Agder giver i artiklen Education for sustainable development in social studies: a scoping review of results from Scandinavian educational research et review over forskning i uddannelse for bæredygtig udvikling (ESD) i samfundsfagene i Norden. I reviewet indgår 25 studier, og artiklen viser, at der er en del studier som er dokumentstudier med udgangspunkt i læremidler eller læreplaner. Feltet er spredt og samtidig under udvikling bl.a. fordi bæredygtighed i Norge er indført som et tværgående tema de nationale læreplaner. 

Artiklen Frågedriven undervisning för att organisera normativa kunskapspraktiker i SO-ämnena er skrevet af en gruppe forfattere med baggrund i både forskning og undervisning fra hhv. Karlstad Universitet og Globala Gymnasiet i Stockholm; Ulrik Holmberg, Patrik Johansson, Thérèse H. Britton, Maria Johansson – alle Karlstads universitet och Globala gymnasiet, Stockholm – samt Kenneth Nordgren Karlstads universitet. Artiklen præsenterer og diskuterer en fagdidaktisk undervisningsmodel for såkaldt spørgsmålsdrevet undervisning, frågedriven undervisning (FDU). 

Olle Nolgård, Institutionen för pedagogik, didaktik och utbildningsstudier, Uppsala universitet, aktualiserer i artiklen, De svenska romernas historia i SO-klassrummet: en designstudie på högstadiet, spørgsmålet om, hvordan historieundervisning anvendes som rum for arbejde med vanskelige historiske temaer og samfundsmæssig forsoning. Med afsæt i svensk romahistorie som tematisk omdrejningspunkt, undersøger Nolgård gennem en designbaserede undersøgelse hvordan svenske 9.klasseelever meningstilskriver svensk romanihistorie i SO-undervisning.