Vol 12 Nr 2022:3 (2022): Nordidactica 2022:3

I dette tredje nummer af Nordidactica 2022 har vi fornøjelsen af både at publicere artikler fra Norge, Sverige, Finland og Danmark – og artikler der repræsenterer alle fag i Nordidacticas scope. Bag udgivelsens ni artikler står i alt 19 forfattere, fra ph.d.studerende til seniorforskere,  der undersøger alt fra fagenes tilgang til vanskelig viden, fagspecifik literacy og krav i prøvebedømmelser til læreres og elevers fagopfattelser, tværfaglighed, læreplanskritik og praktisk-didaktisk nytænkning – blot for at nævne nogle få. Fælles for artiklerne er dels arbejdet med at aktualisere den fagdidaktiske forskning, teoretisk og/eller empirisk funderet. Dels at koble relevant til både de nordiske forskningsfelter og international forskning. Som det fremgår i præsentationen nedenfor, gør flere artikler brug af konceptualiseringer hentet i andre fag/tilgrænsende discipliner, hvilket medfører ikke kun nytænkning og bidrag til de eksisterende fagdidaktiske felter. Artiklerne viser også hvorledes forfatterne aktivt søger at medvirke til fagdidaktikkens udvikling i fagene ved at bringe nye perspektiver i spil. 

De første to artikler er særligt optaget af elevperspektiver. Artiklen Our Migration History: Documenting Immigrant Lived Experiences in Norway Using an Inclusive Participatory Approach af Linn Normand og Kimble Walsh-Knarvik (Universitet i Stavanger, Norge) er optaget af inklusions- og eksklusionsproblematikker der fremmes i norske læreplansformuleringer og undersøger på den baggrund, hvorledes dette opleves i praksis af elever med migrantbaggrund. Hildegunn Juulsgaard Johannesen (UC Syd, Danmark) undersøger i artiklen Difficult knowledge og folkedrab i historieundervisningen i et elevperspektiv aspekter ved såkaldt vanskelig viden i historieundervisning. Med afsæt i casebeskrivelser viser Johannesen, hvad der har betydning for elevers tilskrivning af mening, når de berøres og provokeres af et indhold i undervisningen.

De følgende to artikler sætter fokus på lærerperspektiver – i historie. Mikko Puustinen og Amna Khawaja (Universitet i Helsinki, Finland) beskæftiger sig med historical literacy som begreb og fænomen i undervisning og undersøger i artiklen Ambitious aims, traditional reality? Observing historical literacy in Finnish upper secondary schools finske gymnasielæreres brug af fagligt og pædagogisk-didaktisk indhold relateret til historical literacy. Endnu en undersøgelse af historielærere ses i fjerde artikel. Susanna Soininen (Universitet i Jyväskylä, Finland) beskriver i artiklen “The Trick and How to Do It.” Teaching Historical Thinking in International Baccalaureate (IB) Classrooms in Finland. A Study of IB History Teachers’ Views on the Use of Primary Sources in Finnish IB Schools den undervisningspraksis, der anvendes af International Baccalaureate Diploma Programme (IB) historielærere i Finland, når de bruger primære kilder i historieundervisningen. 

Artikel fem og seks indeholder tværfaglige analyser. Artiklen The Social Studies Subjects and Intersectionality: Multi-Categorical Approaches in Upper Secondary Education af Daniel Nyström (Umeå universitet, Sverige) tager et komparativt analytisk blik på SO-fagene i den svenske gymnasieskole. Gennem indholdsanalystiske studier af læreplaner og læremidler til samfundsfag, historie, geografi og religion undersøger Nyström i et multikategorialt perspektiv hvordan køn, klasse, etnicitet og seksualitet beskrives og konceptualiseres. Artiklen Lärarstudenters ämnesdidaktiska reflektioner i geografi, historia, religion och samhällskunskap er skrevet af en gruppe forskere fra Uppsala Universitet (Sverige): Thomas Nygren, Malin Löfstedt, Malin Tväråna, Kajsa Kramming, Stefan Bengtsson, Mattias Arrhenius og Robert Thorp. Artiklen bygger på en undersøgelse af 183 lærerstuderendes holdninger til fagopfattelser i geografi, historie, religion og samfundsfag (samhällskundskap). 

Artikel syv handler om læreplansindhold og sætter kritisk fokus på den rolle Holocaust i disse år tildeles i læreplaner. Anders G. Kjøstvedt, (OsloMet – Storbyuniversitetet, Norge) og Vibeke K. Banik (Senter for studier av Holocaust og livssynsminoriteter) diskuterer i artiklen Kollektive minner og universalisering. Holocaust i den nye norske læreplanen for grunnskolen specifikt den norske situation med Kunnskapsløftet, LK20.

Følgende to sidste artikler omhandler geografifagets didaktik i både teoretisk og praksisorienteret optik. I artiklen Thinking Geographically? Secondary Teachers’ Curriculum Thinking when Using Subject-Specific Digital Tools undersøger Sofie Nilsson og Gabriel Bladh fra Karlstads Universitet (Sverige), læreres fagdidaktiske overvejelser i et workshop design, hvor lærerne skulle konstruere undervisningsplaner med det formål at udvikle elevers geografiske viden samtidig med, at de anvendte fagspecifikke digitale hjælpemidler. Med artiklen Vägar att lära om stadslandskapet i geografiämnet giver vi plads til at vise, hvorledes kvalificerede refleksioner over undervisning i fag konkret kan udfolde sig og nytænke samspillet mellem teori og praksis. Artiklen er skrevet af Hans Olof Gottfridsson (Karlstad Universitet, Sverige) og rummer et teoriformidlende bidrag til fagdidaktisk arbejde blandt grundskole- såvel som gymnasielærere i geografifaget. 

Publicerad: 2022-10-14