”Billedbog fra fjerne Egne”

Missionsudstillinger i Danmark

Abstract

Artiklen analyserer de danske misionsudstillinger med henblik på den rolle, som de strukturelle/organisatoriske forhold, kommunikationspraksissen og den ideologiske/teologiske fortolkning spillede for udstillingerne som selvstændig praksis. En gang var missionsudstillinger et stort og velkendt fænomen i Danmark med formentlig godt en million besøgende på 173 udstillinger i årene 1908 til 1958, fordelt over 81 forskellige byer rundt om i landet. De danske missionsorganisationer ønskede at skabe opbakning om missionsprojektet gennem fremvisning af etnografiske genstande, opstilling af dioramaer, tableauer, bygningsmodeller og missionærer, der var udklædt som de folk, de plejede at arbejde blandt; taler, foredrag og massiv tilstedeværelse af ’guider’ skulle sikre, at udstillingerne blev forstået i overensstemmelse med organisationernes målsætninger og verdensforståelse. Missionsudstillinger som praksis opstod i Storbritannien, og lignende udstillinger blev arrangeret i flere andre lande – Danmark lader imidlertid til at være det eneste protestantiske land, hvor de fortsatte med at tiltrække store dele af befolkningen fra kolonialismens storhedstid før første verdenskrig til langt op i efterkrigstidens afkolonisering.