Den lovlige trolovelse

Et nyt retsbegreb i protokoller med ægteskabsdomme fra Lunds domkapitel 1577–1579 og 1589–1597

Abstract

Kong Frederik II udstedte i 1582 en omfattende ægteskabsforordning, der gjorde trolovelse obligatorisk i Danmark (og Norge). Hvis et par ville giftes, skulle de først troloves i nærværelse af en præst og mindst fem vidner. Denne artikel undersøger baggrunden for indførelsen af obligatorisk trolovelse. Det sker igennem en detaljeret undersøgelse af de domme i ægteskabssager, som findes i en retsprotokol fra domkapitlet i Lund 1577–1579, og som omfatter 33 tilfælde af omstridte trolovelser. I mange tilfælde blev trolovelser anfægtet, fordi der ikke havde været tale om nogen formel trolovelse, hvor slægtninge og andre vidner havde været til stede, og hvor der var udvekslet trolovelsesgaver. Sådanne uformelle trolovelser var normal praksis, når en mand trolovede en enke, og de udgjorde et problem for domkapitlet, hvis det skulle afsige domme i sådanne sager. Der opstod også problemer, fordi trolovelser kunne indgås på visse betingelser: for eksempel når en enke lovede at gifte sig med en mand, hvis han ville overtage og leje hendes fæstegård af godsejeren.

Problemerne med at dømme i sådanne sager var særlig store, fordi protestantisk ægteskabsret efter reformationen opretholdt en regel fra middelalderens kanoniske ægteskabsret, som sagde, at hvis en trolovelse blev efterfulgt af samleje, så var der etableret et gyldigt ægteskab. Det mest grundlæggende problem var dog, at dansk verdslig ret ikke havde et enkelt, sikkert kriterium, der definerede, hvornår en trolovelse var gyldig. Som følge heraf var de traditionelle former for trolovelse reguleret af sædvaneretslige regler, hvoraf den mest almindelige var, at der skulle udveksles trolovelsesgaver.

Ægteskabsforordningen af 1582 fastslog som sagt, at en gyldig trolovelse krævede tilstedeværelse af en præst og mindst fem vidner. Efter at have foretaget en detaljeret undersøgelse af protokollen fra 1577–1579 giver jeg i artiklen en mere kursorisk undersøgelse af en senere retsprotokol fra domkapitlet i Lund, der dækker årene 1589–1597. I denne protokol dukker et nyt begreb op, nemlig en lovlig trolovelse. Af dommene i denne senere retsprotokol fremgår klart, at trolovelser kun var gyldige, såfremt de blev foretaget i nærværelse af en præst – kravet i ægteskabsforordningen om mindst fem vidner ses ikke tillagt nogen betydning af domkapitlet i Lund. Artiklen konkluderer derfor, at tilstedeværelsen af en præst efter 1582 var en uomgængelig forudsætning for en gyldig trolovelse.