BLOGG Hvordan blev den nordiske kvinde hersker?

2020-01-20

av Sasja Emilie Mathiasen Stopa, postdoc i systematisk teologi, Aarhus Universitet

Den nordiske kvinde tager magten for tiden. Norge og Island har haft kvindelige statsministre siden henholdsvis 2013 og 2017. I Danmark blev Mette Frederiksen i 2019 valgt som den anden kvindelige statsminister nogensinde. Og i Finland er Sanna Mirella Marin netop blevet premierminister i en regeringskoalition, hvor alle fem partiledere er kvinder. Dermed regeres fire ud af fem nordiske lande i øjeblikket af kvinder. Men hvorfor er det netop i Norden, at kvinder har opnået den højeste grad af ligestilling og nu ligefrem er i stand til at tilkæmpe sig statsmagten? Hvilke forestillinger om kvindens rolle i samfundet har banet vejen for den nuværende situation, hvor de nordiske kvinder hersker?

Den_nyvalgte_finske_regering_med_kvinder
”Den nyvalgte finske regering med kvinderne i centrum”. Billedet fra Sanna Marins instagram: @sannamarin.

De spørgsmål danner baggrund for min artikel ”Martin Luthers syn på kvinden som hustru og hersker”, hvor jeg undersøger, hvordan den lutherske teologi forstår kvinden. Fra og med 1500-tallets reformationer prægede sociale forestillinger fra den lutherske teologi de nordiske lande og var med til at forme nordboeres forståelse af kvindens samfundsmæssige rolle. Måske findes her en del af den mentalitetshistoriske baggrund for, at nordiske kvinder i dag erobrer magt og status.

De nordiske lande som konfessionelle lutherske stater

Som resultat af reformationens indførsel i Danmark-Norge i 1536 og Sverige-Finland i perioden fra 1527 til 1600 blev kongerne overhoveder for nye lutherske stater, der var defineret ved deres tætte forhold til de nyetablerede lutherske statskirker. Som jordisk stedfortræder for Gud samlede kongen den verdslige og den åndelige magt i sit embede som overhoved for både stat og kirke. Udviklingen nåede sit højdepunkt med enevældens indførelse i Danmark-Norge i 1660 og i Sverige-Finland i 1682.

Den lutherske forståelse af verdslige autoriteter som indsat af Gud til at virke på hans vegne påvirkede ikke kun forståelsen af kongemagten, men af alle de forskellige embeder og roller, som mennesker påtog sig i de hierarkisk strukturerede stændersamfund. Det gjaldt ikke mindst de kønsspecifikke roller som husfader og husfrue for husstanden, som blev epicenter for de lutherske stater og for den lutherske konfessionskultur, der formede de tidligt moderne skandinaviske kongedømmer. Den lutherske teologi indebar dog ikke kun en ændring i forståelsen af kvindens rolle som husfrue, men også af den overordnede opfattelse af kvinden.

Luthers dobbelte kvindesyn

I artiklen argumenterer jeg for, at synet på kvinden i den lutherske teologi er dobbelt. Kvinden er på den ene side skabt i Guds billede ligesom manden og dermed autoriseret til at herske over jorden som mandens jævnbyrdige. På den anden side betoner Luther, at den rolle, som kvinden indtager, når hun hersker over verden, er anderledes end mandens. Som husfrue regerer hun husstanden sammen med sin mand, mens hun som hustru er forpligtet til at underordne sig sin mand.

Luther læser denne dobbelte forståelse af kvinden som lydig hustru og medhersker ud af de to skabelsesberetninger i 1. Mosebog, som han fortolker på baggrund af syndefaldsberetningen. I Guds ordning af verden efter syndefaldet er kvinden hustru og som sådan mandens hjælper, der som straf for sin nedarvede synd skal være lydig og underordne sig i ægteskabet. Luther fastslår dog, at kvinden er fælles med manden om ansvaret for husstanden og har ejendomsfællesskab med ham. Som husfrue og forælder iværksætter hun den guddommelige orden, der skal sikre rammerne for et vellykket liv i en falden verden.

Mænd og kvinder er lige for Gud

I Edens have var mænd og kvinder altså ifølge Luther ligestillede, men måtte efter syndefaldet indordne sig i hierarkiske relationer, hvor manden som oftest er bydende og kvinden lydende. Luther understreger dog gentagne gange, at begge køn har lige adgang til frelsen, der genopretter det brudte forhold til Gud. Mænd og kvinder er frie og ligestillede i forhold til Gud, og kvinder er ligesom mænd i stand til selv at varetage dette forhold uafhængigt af præster og paver. Forholdet til Gud er forudsætning for, at både mænd og kvinder kan udøve kærlig autoritet over deres underordnede og selv kan underordne sig andre verdslige autoriteter.

Spørgsmålet er så, hvorvidt den frihed og lighed mellem kønnene, der gælder i forhold til Gud, får en afsmittende effekt på forståelsen af kvindens rolle i samfundet. Måske er den lutherske betoning af kvindens ligestilling med manden i forhold til Gud og af hendes rolle som medhersker i husstanden med til at påvirke de nordiske samfund og gøre det muligt for kvinder at gribe magten, ikke bare i hjemmet, men også ude i samfundet. Det vil fremtidig forskning forhåbentlig gøre os klogere på.