Att se med Ekelöf

mellempositionen som en afsakraliserende, frisættende kraft i »Den dubbla bokföringen«

Abstract

Utdrag från textens inledning:

"Digtet 'Den dubbla bokföringen' fra En Natt i Otočac (1961) udsætter læseren for udfordrende perspektiver. Mere præcist konfronterer det læseren med vidtrækkende, indgribende og provokerende dilemmaer, der ikke findes nogen nemme løsninger på. Digtet leverer ingen kompromiser. Det indtog derfor en ganske særlig tematisk plads som det første digt, der citeres i dokumentarfilmen Ekelöfs blik. En nordisk digterrejse (2007), som filminstruktør Claus Bohm og jeg skabte sammen. Digtets første linje lægger for med et skeptisk, intrigant jeg, der henvender sig til gud, holder ham ud i strakt arm og kategoriserer ham som fjern og forkaster ham sidenhen som ikke-eksisterende, hvilket afføder en vis utryghed i læsesituationen, idet læserens egen moralske konstitution dermed sættes på prøve. Implicit spørger digtets jeg nemlig langt videre til den menneskelige eksistens: Hvordan tro på en gud, man kun genkender ved sit fravær? Hvordan tro på noget, man ikke ved, hvad er? Hvad er det, vi mennesker søger efter? Hvordan skal vi forholde os til de bagvedliggende kræfter, der i tide og utide virker ind på det givne og på os selv, hvad enten vi faktisk retter blikket ind i tilværelsens sprækker og gør os bekendt med dens fejl og brister, eller ikke gør. Udspændt som vi som mennesker er – ifølge dette digt – mellem fraværende gud og Intet. [...]"