Imperium og Republik, Verden, Europa og Rom. Et essay om moderne statsdannelse i et oldtidsperspektiv

Abstract

Europæisk historie er formet i et paradoks. Europa ses som regel som arvtager til antikkens Rom og dog er det netop fraværet af et nyt samlende imperium, der mere end noget andet karakteriserer det europæiske. Ingen magt havde siden antikken formået at etablere et nyt stabilt herredømme over kontinentet, som Machiavelli bemærkede det i 1500-tallet. Europas stater og politik har udviklet sig i en spænding mellem kontinentalt imperium og frie stater. I århundreder har man diskuteret og analyseret samtidens politik i lyset af den romerske erfaring. Nationalstaten har for længst vist sig at være utilstrækkelig som eneste ramme for det moderne liv. Ikke desto mindre har transnationale organisationer haft svært ved at tage over. Europa befinder sig lige nu i en dyb krise udløst af en konflikt mellem bestræbelserne på politisk union og nationale statsdannelser. Hvordan kan en mulig fremtid se ud, hvordan kombinere enhed med mangfoldighed?